Undervisningsmaterialet Farvernes ABC

Har du lyst til at lave et undervisningsforløb om rum og farvelære? Eller mangler du bare en god idé til din undervisning?

Her kan du downloade det kopieringsegnede undervisningsmateriale udformet specielt til Farvernes ABC som PDF.

E-bogen er i A4 format med en masse store og små opgaver og pratisk teoretisk stof, der knytter sig til opgaverne.

 

Lærervejledning

“Farvernes ABC – introduktion til farvelære” og tilhørende opgaver er udarbejdet med det formål at kunne bruges på alle klassetrin og på flere niveauer.

Det har været vores hensigt at videregive en basal grundviden om farvernes sammensætning og håber, opgaverne vil motivere dig til at dykke længere ned i farvernes spændende verden.

Materialer

Vi anbefaler, at du bruger oliekridt til opgaverne i denne samling.
De er nemme at have med at gøre, kan købes de fleste steder, og man kan blande dem med fingrene. Alternativt kan børnene bruge Neocolor – vandopløselige farver i rene nuancer, som også har gode blandingsegenskaber.

E-bogen “Farvernes ABC – en introduktion til farvelære” er udformet med 7 hovedafsnit fra en kort gennemgang af farvesystemer til grundlæggende farvelære og en teoretisk og pratisk gennemgang af primær, sekundære og tertiære farver. Alternativt kan børnene bruger Neocolor – vandopløselige farver i rene nuancer, som også har gode blandingsegenskaber.

Herudover er der en gennemgang af farvernes psykologiske indvirkninger.

Alt materialet i bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og krydret med både store og små opgaver.

Du kan vælge, om du vil lave en større undervisningsforløb eller blot pille et enkelt afsnit ud og bruge det som inspiration til eventuelt at farvesætte jeres klasselokale.

I bogen finder du praktiske tegninger af rum, som kan hjælpe jer til at lave spændende og flotte farveforslag.