Til forside
Tilmeld klasse
Log-in

Lærervejledning


"Farvernes ABC - introduktion til farvelære" og tilhørende opgaver er udarbejdet med det formål at kunne bruges på alle klassetrin og på flere niveauer.

Det har været vores hensigt at videregive en basal grundviden om farvernes sammensætning og håber, opgaverne vil motivere dig til at dykke længere ned i farvernes spændende verden.

Farvekollektionen "Farvernes ABC"
Udgangspunktet har været, at denne opgavesamling skal kunne benyttes sammen med farvekollektionen "Farvernes ABC”, som er en samling af 100 unikke NCS-farver, der er nøje udvalgt og indbyrdes tilpasset hinanden. "Farvernes ABC” er produceret af Københavns Malerlaug i samarbejde med Søren Scheffmann.

Materialer
Vi anbefaler, at du bruger oliekridt til opgaverne i denne samling.
De er nemme at have med at gøre, kan købes de fleste steder, og man kan blande dem med fingrene.

E-bogen "Farvernes ABC - en introduktion til farvelære" er udformet med 7 hovedafsnit fra en kort gennemgang af farvesystemer til grundlæggende farvelære og en teoretisk og pratisk gennemgang af primær, sekundære og tertiære farver.
Herudover er der en gennemgang af farvernes psykologiske indvirkninger.

Alt materialet i bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og krydret med både store og små opgaver.

Du kan vælge, om du vil lave en større undervisningsforløb eller blot pille et enkelt afsnit ud og bruge det som inspiration til eventuelt at farvesætte jeres klasselokale.

I bogen finder du praktiske tegninger af rum, som kan hjælpe jer til at lave spændende og flotte farveforslag.

Ønsker I at få besøg af en maler i forbindelse med et undervisningsforløb, kan I kontakte Københavns Malerlaug.




Farvekollektionen "Farvernes ABC" er en unik og praktisk mappe med 100 håndopmalet NCS-farver.