hvid

Farvernes ABC: HVID

“Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det”. Sådan lyder det i Johannes evangeliet, kapitel 1. vers.5.

Hvidt er lysets farve og dermed dagens farve og altså i denne sammenhæng udtryk for noget livsbekræftende og positivt.

Den hvide farve er hyppigt anvendt gennem hele menneskehedens historie og er blandt andet fremkommet ved anvendelse af kalk.

I malerfagets historie fremstår blyhvidt, zinkhvidt, lithoponehvidt, kridt, tungspat, pibeler osv. som basale pigmenter på det “historiske malerværksteds” hylder.

Hvid sættes ofte i forbindelse med noget rent, uberørt og jomfrunalsk. Man taler om, at den er neutral og danner en god baggrund for andre farver. Derfor er den ofte anvendt som vægfarve på moderne kunstmuseer.

Hvidt kan i nogle sammenhænge, og i kolde betoninger, få et meget klinisk udtryk.

Det hvide pigment er det lyseste af alle pigmenter. Hvidt er lysets farve og dermed dagens farve. Ligesom de fire kulørte elementærfarver har hvid både en varm og en kold side.

Hvid er nok den hyppigst anvendte farve til byggeri, indvendigt som udvendigt, overhovedet, enten hvor den fremstår som maksimalfarve, eller hvor den indgår i betoning af kulører.

I malearbejde anvendes meget ofte en betonet/varm hvid, i daglig tale også kaldet en “brækket” hvid.

Den hvide farve har den egenskab, at den selv på lang afstand bliver ved med at virke hvid, hvorimod andre farver får et gråligt skær. Ganske små ændringer af den hvide farve iagttages hurtigere og tydeligere end i andre farver.

– Af Søren Scheffmann

Del dette indlæg

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on print
Share on email