Den store franske maler Auguste Renoir (1841-1919) har udtrykt det karakteristiske fænomen for alle farver, og således også for den gule farves vedkommende på følgende måde: “Jeg har engang anvendt kromgult, der er en vidunderlig farve, men som gerne vil dominere spillet. Jeg har prøvet kadmiumgult, men stødte ved anvendelse af denne farve på store vanskeligheder; hvad jeg malede, blev nærmest tungsindigt. Da ville jeg prøve på at være en lille Rubens. Jeg begyndte at male med neapelgult, som er en temmelig mat farve. Den forskaffede mig den glans, jeg søgte. Men det var stadig den samme historie … det kom an på, hvad man satte omkring den.”
Gul er, som de andre kulører, afhængig af den relation, den placeres i, og karakteristikken vil dermed være variabel. Det gule pigment er kendt og anvendt langt tilbage i tiden, først og fremmest ved anvendelse af okker.
Den gule farve er den lyseste af alle kulører og står som sådan den hvide farve nærmest. Det er den farve, der kommer solens lys nærmest, og den kan ses langt fra.
Gul er solens farve og altså som sådan et symbol på noget meget positivt – det eksistentielle for alt liv på jorden. Gul var netop også i oldtiden solguden Apollons farve, og pavens dragt er gul og hvid. Gul er dermed symbol for troen, godheden, visdommen, lyset og det guddommelige.
Gul er den lyseste af alle kulører og placeres også derfor i langt de fleste farvesystemer øverst i farvekredsen. Betones gult med blåt, grønt eller sort får den et koldt udtryk, betones den derimod med rødt opnås et varmt udtryk. Netop de varme gule er meget hyppigt anvendte farver til ud- og indvendig farveplanlægning.
Svenske undersøgelser har bevist, at man ved en massiv påvirkning af varme gule farver med en relativ stor kulørintensitet kan fremme motorikken hos motorisk udviklingshæmmede børn.
Når maleren Poul Gernes farvesatte uddannelsesinstitutioner, anvendte han meget ofte gult i undervisningslokalerne, da han påstod, at gult er fremmende for indlæringen.
Gult er også ofte sat i forbindelse med intellektet og har været symbol for indsigt og forståelse.
Når malerne før i tiden skulle erstatte guld (det ædleste og dyreste af alle metaller) med en farve, så var det den gule man anvendte, og dermed blev gul symbolfarve for rigdom, pragt og magt. Sammen med lysegrøn og lyserød er gul forårets farve.
I ovennævnte er nævnt eksempler, hvor gul relateres til meget positive sammenhænge, men farvernes signal- og symbolværdi er som tidligere nævnt tosidede.
Gul betegnes også som falskhedens farve. Den dragt, Judas bar, var gul, og “yellow” betyder på engelsk både gul og fejhed.
Gul blev i middelalderen brugt som symbolfarve for bedrageri, falskhed og vantro, og bedragere og svindlere skulle derfor bære en gul hovedbeklædning.
I det nazistiske Tyskland skulle jøderne bære en gul stjerne, noget som kirken indførte helt tilbage i 1200-tallet og nazisterne altså genindførte i 1930’erne.
Man taler også om at være gul af misundelse og jalousi, altså igen et eksempel, hvor farven gul signalerer et negativt budskab.
Den røde farve er som før nævnt blodets farve, noget helt eksistentielt, som både bærer et meget positivt budskab men også et meget negativt budskab. Rødt er nemlig også krigens og kampens farve og i klassisk tid krigsguden Mars’ farve.
Betones den røde farve med hvidt, forbindes den i den katolske kirkekunst med det djævelske, skærsilden og døden.
Den røde farve blev i det 20. århundrede synonym med kommunismen og socialismen. “Den røde fane”, “Rød Front”, “Den røde Arme”, “Røde Mor” osv.
I mange ældre farvesystemers kulørtoneopbygning er de røde farver placeret øverst i farvecirklen og de grønne farver nederst i cirklen.
De grønne farver som repræsentanter for det jordiske, og de røde farver for det himmelske. Dette ses blandt andet i Goethes, Runges og Holzels kromatisk opbyggede farvecirkler.
I den røde farvefamilie er den stærke, fornemme og fyrige purpurrøde farve patriarken blandt patriarker. En farve, som på grund af en særdeles langsommelig og meget besværlig fremstillingsproces, var uhyre kostbar, inden den kunne fremstilles ad syntetisk vej.
– Af Søren Scheffmann
Læs videre om rød her.