“Den grå tone spiller en stor rolle ved orkestreringen af harmonierne. De rene farver får yderligere liv og kraft gennem modsætningen til de neutrale toner. Men disse grå nuancer må ikke være slukkede eller døde. De må stemmes så vel til de mere intensive farvetoner, at de, i stedet for at forekomme dæmpede, gennem modsætningspåvirkningen, bringes til at vibrere og synge i hele billedkompositionen … en grå tone kan antage snart sagt alle farver, det beror på hvilken lokalfarve, der sættes mod den. Rødt fremkalder grønne, grønne fremkalder røde, blå, orange osv.” Således beskriver den svenske maler Isaac Grünewald (1889-1946) de grå toners variable og skiftende karakteristikker.
Blandes gråt udelukkende ved brug af hvidt og sort, fremkommer en meget kold grålig farvetone, som kan antage et næsten blåligt skær. Kompenseres blandingen derimod med en “varm” farve, får man en mere rolig, behagelig og “kultiveret” grå tone, som i en lys udgave kan danne en fordelagtig pause mellem mere intense og kulørstærke farver.
– Af Søren Scheffmann